Udskriv siden


anderledes_hvid Offentliggjort som kommentar i nr. 6, årgang 2006, tidsskriftet udvikling,
udgivet i september af Danida, Udenrigsministeriet:


Tør du være en anderledes hvid?

Det ægte partnerskab fordrer indlevelse i partnerens vilkår og værdier. Kommentar til bagsideartiklen Grillspyd eller majsgrød om u-landseksperternes levefod.

- af Per Adelhart Christensen.


Patrick Atohoun, den afrikanske repræsentant i Emmaus Internationals forretningsudvalg, udtalte for nogle år siden til den franske avis Le Monde:

"Abbé Pierre er en anderledes hvid; for han siger, at man bør lytte til afrikanerne."

Når en fremtrædende og erfaren skikkelse i afrikansk foreningsliv opfatter det som anderledes, at en hvid lytter til afrikanerne, må han have oplevet og hørt om et mylder af hvide, som forholder sig til Afrika og dets indbyggere uden at tage hensyn til disse indbyggeres opfattelser.

Giver det bedre bistand, hvis folk, der arbejder med bistand, bor i en hytte af strå, spiser majsgrød og spadserer til arbejde ligesom de lokale? spørger Kjar og Katic på bagsiden af udvikling nr. 05, årgang 2006 i artiklen Grillspyd eller majsgrød.

Det fremgår af den øvrige tekst, at K&K ubetinget svarer nej, blandt andet står der: "Skal pengene nå de rette, ja, så skal der være nogen, der sørger for, at pengene når derhen. Og de skal faktisk have en hyre for det."

Citatet fra Patrick Atohoun rinder i hu, fordi bagsideartiklen udelukkende forholder sig til forholdet mellem de danske skatteydere og bistandsarbejderne (hvorfor hedder de ikke udviklingsarbejdere? Det signalerer i højere grad ligeværdighed). Hvordan de lokale stiller sig, inddrages ikke, og det er da vel dem, der er målgruppen?

Hvordan indretter man sig som udsendt, i år eller uger, hvis man ud over at levere isenkram og teknik ønsker at etablere menneskelige relationer, der bygger på respekt, tillid og indlevelse?

Det er den danske Emmaus-organisation Genvej til Udviklings erfaring fra små tredive års udviklingsengagement i Vestafrika, at det bidrager ganske betydeligt til ligeværdighed i samarbejdet (hvis altså det er det, man vil), hvis man viser interesse for de lokales værdier og vilkår og viser åbenhed for at lade sig inspirere. Det kan nuancere og gavne både samarbejdet og indtrykket af hinanden, hvis man siger ja tak, når partnerorganisationen inviterer til køretur til steppelandets afkroge med spisning af gedekød, urtesovs og hirsegrød, afrundet med tedrikning og efterfulgt af søvn på en slidt skumgummimadras direkte under stjernerne.

Mange steder i Syd kan man opleve en næsegrus beundring for den europæiske livsstil; men er det en fordel for sameksistensen og samarbejdsrelationerne mellem Syd og Nord, hvis begge parter hele tiden og så igen sender signaler om den hvide m/k's totale overlegenhed?

Eller skal vi stadig holde døren på klem for den mulighed, at der kan være aspekter af tilværelsen, hvor ikke-europæiske kulturer kan have noget værdifuldt at tilbyde?

Vælger man at satse på sidstnævnte mulighed, så er det klogt, hvis udviklingsarbejderen fra Nord lader en pæn del af den flotte hyre stå på en opsparingskonto til brug ved hjemkomsten.

Det mindsker afstanden til de lokale målgrupper og samarbejdspartnere, hvis man i sin livsform viser omsorg for mennesker og ting frem for at praktisere traditionel nordlig brug-og-smid-væk-mentalitet, og hvis man møder de lokale i øjenhøjde.

...........

Per Adelhart Christensen er formand for foreningen Genvej til Udvikling, en mindre NGO, der primært arbejder med Niger og det øvrige Vestafrika. GtU er medlem af Emmaus International. http://www.gtu.dk.

...........

Hvem er Patrick Atohoun?

Patrick Atohoun er den afrikanske repræsentant i Emmaus Internationals forretningsudvalg. Patrick Atohoun leder en af de fire beninske organisationer, som er medlem af Emmaus International ( EI), stiftet af Abbé Pierre.

Patrick Atohouns læremester og forbillede er den afdøde beninske ærkebiskop Isidore de Souza, som spillede en hovedrolle ved Benins overgang til demokrati i 1990.


Luk vinduet