Udskriv siden

Burkina Fasos bomuld

- af Laura Katholm Olsen, elev på Mellerup Efterskole nordøst for Randers
- fodnoter af Jørgen Olsen.

- Artiklen er oprindelig skrevet med henblik på offentliggørelse i Burkina Kontakt, som udgives af Venskabsforeningen Danmark - Burkina Faso. Med tilladelse fra forfatteren og fra venskabsforeningen gengives den også i Projekt & Kultur:

I anledning af at jeg netop har haft et projekt om præcis det, der står i overskriften, har jeg fået æren af at skrive en artikel i dette blad. Af selveste Thyge Christensen(1). Vi sad foran hver vores computer hjemme hos ham og arbejdede med mit projekt, da han tilbød det. Jeg skulle bare skrive en sammenfatning af den viden, jeg ville erhverve mig løbet af OSO-ugen, som den hedder (Obligatorisk Selvvalgt Opgave). Det var for øvrigt en meget udbytterig kilde, jeg havde fundet mig i Thyge. Ellers har jeg informationer fra min far, Anette Sonne(2) og Internettet.

Burkina Faso er Afrikas største bomuldsproducent og 60 % af landets eksport er bomuld. Det lyder flot, men desværre får det vestafrikanske land ikke lov at spille en større rolle på det internationale bomuldsmarked. Når der er en overproduktion, går det allermest ud over lande som Burkina, da prisen bliver presset i bund og gør fattigdommen endnu større for de pågældende bønder.

USA's producenter skal derimod nok klare sig, med den enorme landbrugsstøtte de får. 1 million i danske kroner bliver det årligt til pr. producent.

Det gør også, at de kan sænke prisen og udkonkurrere de fattige lande.

De amerikanske bønder er helt afhængige af støtten. Det er de vestafrikanske i princippet også, men de har bare af at klare sig uden, staten har ikke råd.

Men staten har kæmpet for at fremme bomuldsproduktionen betydeligt i landet og det med succes. Fra 96/97 til 06/07 er den firdoblet, nemlig fra 200.000 til 800.000 tons. Det betyder ikke, at livet er nemt for bomuldsbønderne. Hverdagen er en kamp for at kunne spise sig mæt, holde sig rask, få børnene i skole osv.

De fleste får rabat på kunstgødning og sprøjtemidler via et statsejet firma kaldet Sofitex. Selv om midlerne fremmer produktionen, er der en del ulemper ved dem. Hvert år sker der dødsfald p. g. a. forkert brug. Eksempler er, at de tomme flasker bliver brugt til drikkeflasker, og at der doseres forkert ved dyrkningen. Ikke så underligt at disse fejl sker, da ca. ¾ er analfabeter og ikke kan læse brugsanvisningen.

Jorden skades mere og mere af den kunstige dyrkning. Nogen mener, at man bør satse på økologisk dyrkning, før det er for sent, selv om det vil blive en stor omvæltning. Man kunne markedsføre håndplukket, økologisk stof af meget fin kvalitet. Man kunne oprette tøjfabrikker og gerne med lidt starthjælp udefra.

Lige netop det med den manglende industri er et stort problem, da det holder landet nede i fattigdom. 98 % af bomulden ryger ud af landet uforarbejdet.

Der er ingen tvivl om, at USA kan gøre livsvilkårene bedre for disse mennesker, hvis de vil. Det bedste ville være at afskaffe landbrugsstøtten til deres bomuldsbønder helt og sænke produktionen. Dette kunne aftales ved et WTO(3)-møde. USA skal nok klare sig. Under en halv procent af landets eksport er bomuld.

*******************

Noter:
1: forfatter, stifter af Venskabsforeningen Danmark - Burkina Faso, har besøgt Burkina Faso over 50 gange og skrevet en række bøger om landet - desuden bl.a. klunser i Emmaus 1967-71.
2: aktiv i flere Vestafrika-organisationer, ikke mindst International Kontakt.
3: Verdenshandelsorganisationen.


Luk vinduet