Udskriv siden


debat_hos_Ibis Indsendt d. 07.04.2003 til debatforum på www.ibis.dk:


Tusindårsriget eller det levende demokrati?

- af Jørgen Olsen, gtu_sekr@hotmail.com

Det ligger i definitionen for demokratiet, at der må være plads til at forstå demokrati forskelligt. Jeg kan f. eks. ikke følge Karsten Bolvig (18.03.03) i, at når man har valgt en styrelse, så er det spild af tid at diskutere mellem valgene. En konsekvens af denne logik overført på generel politik må være, at medierne skal drænes for debatspalter, indtil næste lokal- eller landspolitiske valghandling skal finde sted.

Jeg kunne godt lide at vide, hvem Karsten tænker på, når han skriver om, at medlemmerne hver for sig har ''præferencer for en idealstat'' og det ''endelige mål''. At der skulle være et endemål, harmonerer ikke med det slogan, Ibis har lanceret, og som jeg holder meget af: Vi støtter folk, der er på vej. Jeg opfatter denne formulering som en hyldest til et levende, dynamisk demokrati; hvis jeg har misforstået dette, vil jeg meget gerne have det at vide.

For en demokratisk organisation, som samarbejder med demokratiske organisationer, kan der pr. definition aldrig være tale hverken om én bestemt vej eller ét bestemt mål. Det afgøres i hvert enkelt tilfælde af de berørte parter ud fra den konkrete situation og dens baggrund.

I 1992 deltog jeg i generalforsamlingen i Emmaus International. Stifteren Abbé Pierre sagde bl.a.: ''Mange af mine venner er kommunister, og de føler, at deres liv er mislykket, fordi revolutionen udeblev. Jeg oplever, at der hver dag finder kærlighedshandlinger sted, som gør livet værd at leve. Revolutionen er det liv, du lever her og nu.''

En sådan udtalelse indebærer ikke en absolut afstandtagen fra, at stærke forandringer kan være nødvendige i konkrete situationer; men der lægges afstand til forestillinger om et jordisk tusindårsrige.

Er det ikke netop en meget afgørende erfaring fra det tyvende århundrede, at når nogen forsøgte at etablere idealstatEN, så endte det i tyranni og massemord?

Måske skal det aktuelle skisma mellem Europa og USA netop ses som en forskel i tankegang mellem det procesorienterede, levende demokrati og en resultatorienteret fundamentalisme, hvor det slet ikke er den ''frie verdens værdier'', USA kæmper for, men tværtimod en kristen fundamentalisme, hvor man enten er god eller ond og enten med eller mod? (Her har europæere - uanset hvad man i øvrigt kan kritisere Europa for - en tendens til at se nuancer og dermed en større tilbøjelighed til at prøve at forstå andre kulturer).

Hvis en sådan formodning holder, er der endnu mere på spil end våbenproducenternes interesse i at sælge isenkrammet og grådigheden efter at have kontrol over olien.

En amerikansk forsker ved navn Robert Kagan har i bl. Politiken og Weekendavisen kaldt europæernes værdier for ''de svages dyder'', og så kan man diskutere, om det er en svag dyd at gå ind for øjenkontakt, demokrati og ligeværdighed, når mennesker mødes, og udviklingssamarbejde opstår?


Luk vinduet