Udskriv siden


ingen_boernesoldater Offentliggjort d. 12.12.2006 i debatspalten i Nordjyske Stiftstidende:

Ingen børnesoldater

- af Jørgen Olsen, koordinator i u-landsforeningen Genvej til Udvikling, Skovvej 24, Arden.

Burkina Faso: Anmeldelsen i tillægget Friii (8.12., s. 8) af filmen "De usynlige børn" kan forstås derhen, at der findes børnesoldater i Burkina Faso. Det gør der ikke - filmen er optaget i Burkina Faso og kan f. eks. handle om andre vestafrikanske lande såsom Liberia eller Sierra Leone, hvor der indtil for nylig har været grusomme borgerkrige med omfattende medvirken af børnesoldater.

I verdens tredjefattigste land, Burkina Faso, har der ikke været en eneste borgerkrig i de 46 år, landet har været selvstændigt. De 64 folkeslag har gennem århundreder opbygget en tradition for at fortælle Århushistorier om hinanden i stedet for at slås.

Luk vinduet