Udskriv siden

Interview med Lamido Altiné - august 2006

Jeg er Lamido Altiné, leder af wodaabé-klanen Suudu Sukaël i Maïné Soroa gennem 14 år. Vores hjemstavn er det pastorale område kaldet Kaoumaram.

Vores største problem er vand. I gamle dage var Kaoumaram et frit sted, hvor dyrene kunne gå i fred på de store græsgange, der strakte sig til alle sider omkring Kaoumarams vandhul. Dengang fandtes ingen opdyrkede arealer, ingen mark. Men selv dengang var vand et problem.

Kaoumaram er et ideelt græsningsområde; men desværre er markerne rykket tættere på igennem de sidste år, og det begrænser den frie bevægelighed. Vandhullet tørrer også for tidligt ud i forhold til græsningsressourcens tilgængelighed.

Vi er ikke ud efter at skaffe os jord til at dyrke hirse; men vi er ude efter vand og et sted, hvor vi kan slå os ned. Vi har intet mod de andre; men vi gør krav på vores Kaoumaram, vores hjemstavn igennem mere end 100 år.

Vores problem er vand, vand! ... Hvis ikke vi har vand, holder vi op med at eksistere, hele vores liv handler om vand. Overalt leder vi efter vand. Vand er det mest dyrebare for os, vi er et folk der søger vand - overalt. Nogle steder giver man os det, andre steder fornægter man os det. Og vi fortsætter vores vandring i tid og rum, altid på udkig efter vand.

Kaoumaram er meget stort - jeg har ikke begreb om arealmål - men jeg ved, at området grænser op til landsbyerne Tangarawa i nordøst, Abouga i syd, Bara i vest. Alle disse landsbyer har en cementbrønd.

Men brøndenes vandkapacitet er for lille til at tilfredsstille alles vandbehov, mennesker og dyr. Ofte må vi ty til de traditionelle brønde i Blakouttou, Yenguina og Abanderi. <
p>

Jeg henvender mig til alle retskafne, projekter og stater: Hjælp os med at få en brønd, ellers bliver vi nødt til at forlade dette land, drevet på flugt af vandmangel og mangel på et sted at slå os ned.

Selv når vi har tilstrækkeligt at spise, tøj på kroppen og sundhed i behold, hvis ikke vi har vand er vi intet, for vand er vores eksistensgrundlag.

Luk vinduet