- af Isabelle Grignon, bestyrelsesmedlem og tovholder på Sameksistens i Kaoumaram.Projektets baggrund
Projektet "Sameksistens i Kaoumaram" har til formål, at sikre en gruppe wodaabé-nomader muligheden for at etablere en permanent bosættelse i deres traditionelle område. Til dette finansierer projektet anlæggelse af en brønd. Projektet skaber også den økonomiske ramme der kan sikre tiltagets sociale bæredygtighed. Det gør den ved at muliggøre konfliktforebyggelse før anlæggelsen af brønden, og træning og opfølgning af brøndens styregruppe efter brøndens anlæggelse.
Igennem mange år har wodaabé-nomader benyttet Kaoumaram til kvægafgræsning og de betragter området som deres hjemstavn. Igennem de sidste ca. fyrre år har et tiltagende antal fulbé-kvægavlere af anden afstamning bosat sig i permanente lejre og landsbyer rundt om Kaoumaram. Landsbybefolkninger har haft førsteret, når der er blevet uddelt statsligt finansierede brønde. Det har givet disse mennesker øgede muligheder for landbrugsproduktion, og flere af dem er begyndt at have marker i udkanten af Kaoumaram, ud over at holde kvæg.
Markerne omkring Kaoumaram har ført til tiltagende konflikter, for de begrænser dyrenes frie bevægelighed. Derudover er græsningsressourcerne blevet mere knappe som følge af det større befolkningspres. Den klimatiske forværring med hyppigere tørkeår skaber også øget usikkerhed for alle. Alt dette bidrager til at øge risikoen for konflikter i området. Og når der er kamp om ressourcerne er det som regel de politisk svageste befolkningsgrupper, der er mest udsatte for at blive ekskluderede. Her er det wodaabé-nomader, der er de svageste. Derfor har GtU valgt at bakke op om deres sag.
Startskud
Projektet starter i januar 2007 med at NGO'en Initiatives & Actions (I&A) inviterer alle aktører i det kommende projekt til et informationsmøde: man vil orientere om projektets formål, strategi og udfordringer. For at sikre at myndighederne bakker op og inddrages lige fra starten, skal mødet afholdes hos præfekten(1) i Maïné Soroa.
Til stede er Maïné Soroa's borgmester, cheferne for de forskellige afdelinger under teknisk forvaltning (hydraulik, kvægavl, landbrug), samt formanden for jordrettighedskommissionen. Også til stede er de traditionelle myndigheder fra Foulatari, Ambouram Ali og Maïné Soroa, og adskillige ledere fra egnen omkring Kaoumaram, bl.a. wodaabé-leder Lamido Altiné til fordel for hvem, I&A sammen med GtU har skaffet penge til en brønd.
Præfekten, som leder mødet, lægger vægt på at brønden skal komme alle til gode, at det skal blive "en brønd uden eksklusion". Han forklarer at, for at fremme denne holdning, er det vigtigt at høvdingerne (dvs. de traditionelle myndigheder) bakker op om projektet og forholder sig neutralt i den holdningsbearbejdelse, de får ansvar for over for deres folk(2) .
Uden socialt konsensus, ingen brønd i Kaoumaram, bliver det understreget under hele mødet. De tilstedeværende bliver inviteret til at give deres syn på, hvordan processen bør være, for at sikre at alle bliver hørt. Før mødet hæves er der blevet aftalt et stort høringsmøde i Blakouttou, ude i interventionsområdet. De traditionelle høvdinger har fået ansvar for at mobilisere de lokale ledere for dette vigtige møde.
Mødet i Blakouttou
Den 29. januar er der stort fremmøde i Blakouttou. De administrative og traditionelle myndigheder, samt teknikerne fra landbrug, kvægavl, hydraulik og jordrettigheder, er ankommet. Mange af de lokale ledere er også mødt op - samt flere af NGO'ens medlemmer,
for ingen vil gå glip af en begivenhed, som vil blive diskuteret mange år fremover!
Maïné Soroa's borgmester åbner mødet, hvorefter præfekten får ordet. Denne forklarer at brøndprojektet er for alle og at det er vigtigt at alle bakker op. Men så snart de høflige åbningstaler er ovre, starter indvendingerne med fuld kraft og inden længe bryder fanden løs!
En meget anset lokal leder råber truende, at hvis wodaabeerne får deres brønd, så må de sætte ham i fængsel, for han kommer til at gøre en ulykke. Der er ekstra varmt ude på steppen i Blakouttou denne dag ....
Den enorme modstand, folk giver udtryk for, kommer bag på wodaabeerne. De havde ikke ventet at blive mødt med vredesudbrud. Da er det, at Lamido Altiné tager ordet for første gang:
"Vi wodaabeer er et fredeligt folk. Vi ønsker at leve i fred med vores naboer, vi ønsker ikke ufred. Vi har altid været i Kaoumaram, det er vores eneste hjem. Men hvis ikke vi kan have vores brønd dér, så anvis os et sted hvor vi kan have vores brønd."
Altinés indlæg har en øjeblikkelig pacificerende virkning. Det går op for fulbeerne at wodaabeerne ikke vil holde på deres ret og tvinge deres vilje igennem mod de andres vilje. Tværtimod beder de om at få anvist et andet sted. Det er en mulighed .... men på den anden side, hvis wodaabeerne sendes væk med deres brønd, får fulbeerne heller ikke adgang til en ekstra brønd ....
Altiné tager ordet for anden gang:
"Hvis vi får en brønd i Kaoumaram, vil det ikke kun være en brønd for os wodaabeer, det vil også være for jer. Vi har altid fået vand hos jer. Hvordan skulle vi kunne nægte jer vand?"
De administrative myndigheder griber ind for at forklare at brøndens styregruppe vil blive sammensat, så alle der har interesse i Kaoumaram kan blive repræsenteret. Der bliver talt frem og tilbage om fællesressourcer og rettigheder. Stemningen er ophidset, udvekslingerne til tider barske. Alligevel er der sidst på dagen blevet tændt et håb for wodaabeerne, for myndighederne bakker op om dem og de har lovet at bistå med udarbejdelsen af et regelsæt for brøndens drift.
Den store kampagne
Efter det stormfulde møde i Blakouttou, bliver der af projektteamet aflagt besøg på 16 forskellige lokaliteter i projektområdet, med henblik på mere information og diskussion. Der er tale om en kampagne, der strækker sig over flere dage, og som ledsages af jordrettighedskommissionens formand og af de traditionelle og administrative myndigheder og de lokale ledere. Overalt hvor missionen kommer, er folk mødt talstærkt op, for rygterne om mødet i Blakouttou er nået vidt omkring, og dét har bidraget effektivt til PR-effekten.
For at følge op om de diskussioner, der måtte være blevet igangsat ved Blakouttou og efterfølgende, bliver den store kampagne efterfulgt af mindre højtidelige visitter til de spredte lejre omkring Kaoumaram. Også på disse missioner bliver I&A ledsaget af jordrettighedskommissionen og af Lamido Altiné.
Kapacitetsopbygning
I marts afholdes det første af to kapacitetsopbyggende kurser i Maïné Soroa. Det første kursus har fokus på lovgivningen vedrørende forvaltningen af jord og fællesressourcer(3). Formålet er at sikre en god forståelse for lovens tekster og hensigt. Det henvender sig først og fremmest til NGO'ens medlemmer, COF-DEP (en underafdeling af jordrettighedskommissionen) og til de traditionelle myndigheder.
Konsensus
Konsensus betyder samdrægtighed. Det er et ord der bliver meget brugt i Afrika. Man taler fx om en "konsensuskultur" i modsætning til en "demokratisk kultur", som karakteriseres ved at der afholdes valg. For at opnå en konsensus, skal der diskuteres længe nok til at de fleste er af samme overbevisning.
Sidst i marts foreligger der endelig konsensus om brønden og dens beliggenhed. Denne skal samle alle parters tilslutning, men den skal også svare til nogle tekniske kriterier, derfor bliver hydraulikafdelingen i Maïné Soroa bedt om at udpege det helt nøjagtige sted. Igangsættelse af anlægsarbejdet kan nu markeres igennem en "etableringsceremoni". Alle vigtige personer inviteres ud i bushen og præfekten tager det første spadestik.
På 3 måneder er der opnået det utrolige, til fordel for de mest marginaliserede. Nu kan gravearbejdet begynde.
Læs også interview med wodaabé-gruppens leder, Lamido Altine!
Noter:
1:
En præfekt er en embedsmand, som er udpeget af centralregeringen.
2:
Ordret oversat fra mødereferatet.
3:
Fællesressourcer udgøres af vand, græsgange og de fællesjordarealer, hvor disse ressourcer forekommer.
