Udskriv siden

Sameksistens i Kaoumaram

I Projekt & Kultur nr. 92 på side 4 kan man se fire billeder fra gravningen af brønden i Kaoumaram nær Maïné Soroa i Diffa-regionen i det sydøstlige Niger. I oktober var brønden klar til at blive taget i brug, hvilket blev markeret ved en stor fest, hvor både wodaabeer, fulbeer, foreningen Initiatives & Actions og en gruppe danske dialogturister var til stede.

Både wodaabeer og fulbeer benytter den nye brønd
(foto: Isabelle Grignon)

Der kommer meget mere om brønden i Kaoumaram, om folkeslagene i området og deres relationer til hinanden og om danske dialogturister på besøg i efteråret 2007 i næste nummer af Projekt & Kultur, nr. 94, som udkommer i februar 2008.

Projekt Sameksistens i Kaoumaram præsenteres fra nu af på www.gtu.dk, så det er lige så let at finde oplysninger om det som om projekterne i Amataltal, Niger, Tohoué, Benin og Tessalit, Mali. I serien Billeder kan man klikke forbi 32 billeder fra Amataltal, Agadez og omegn og nå frem til 12 billeder fra Kaoumaram og omegn samt 2 billeder fra Tohoué og 2 fra Tessalit.

Luk vinduet