- af Adamou Hassane.Under Isabelle Grignons tilsynsrejse til Niger i efteråret brugte hun et par dage sammen med NGO'en Initiatives & Actions (I & A) på refleksioner inspireret af den metode, der herhjemme går under navnet "Appreciative Inquiry"(1). Deltagerne blev bl.a. bedt om at fortælle historier om deres organisation. Her er Adamou Hassanes historie. Han har været med i I & A fra starten, er ca. 35 år og har kun haft 3 års skolegang:
Før i tiden var et flertal af NGO'ens medlemmer ramt af arbejdsløshed. Som organisation havde vi et kontor; men vores kontor stod tomt, uden udstyr og uden aktiviteter.
Dengang sagde man om os ude i byen, at vi var en flok dovne drømmere, der ikke vil arbejde for vores forældre. Altid så folk os sammen. Vi sad rundt om en tekande under det træ, hvor NGO'en havde sit kontor dengang.
Folk sagde: "Se den flok drømmere! De tror, at
der en dag vil komme en hvid mand forbi, og at
han vil give dem en masse penge til at dele imellem sig, uden at yde noget." Ja, man havde ligefrem et navn for os, man kaldte os "gamaje projekt". Gamaje betyder "unge der gaber".
De sidste tre år har tingene ændret sig for vores organisation. Vi påtager os flere og flere opgaver, så vi kan bidrage mere og mere effektivt til at forbedre livsbetingelserne for befolkningen i Maïné og ude i steppelandet nord for Maïné.
Men den største forandring, som vi oplever, det er især, at donorerne - og også befolkningen ude i landsbyerne - er blevet mere tilbøjelige til at vise os tillid. Vi er også blevet bedre til at udvikle strategier, der gavner befolkningen.
Samtidig spiller vores organisation en vigtig rolle i forbindelse med at skaffe uuddannede unge mænd og kvinder arbejdsmuligheder. Organisationen giver os muligheden for at blive aktivt inddraget i udviklingen af vores lokalsamfund.
*******************