Kværnen, slagtehuset, tøjet og brillerne

Genvej til Udvikling (GtU) har måttet erkende, at skal vi støtte vores partner, la Coopérative d’Amataltal (CA), i den rigtig store stil, må vi søge Danida. Denne institution under det danske udenrigsministerium har bidraget med langt de fleste af de penge, vi har kunnet sende til Kooperativet.

Men da GtU i foråret 1997 sendte ansøgningen til Danida om en forundersøgelse i Amataltal og dermed indledte den proces, som siden har indbragt ca. en million kroner pr. år til samarbejdet med CA, havde GtU allerede eksisteret i over tyve år, hvis man regner den periode med, hvor der var tale om en arbejdsgruppe, perioden inden den stiftende generalforsamling. Foreningen har altid været og vil altid være andet og mere end forvalter af Danida-penge.

I samarbejdet med CA er der en række aktiviteter, som er udført med bidrag fra andre end Danida, henholdsvis

tips- og lottomidlerne (efter ansøgning)
private fonde
foreninger, som GtU holder foredrag for
enkeltpersoner.

De sidstnævnte er medlemmer af GtU og enkelte andre bidragydere, som øremærker deres indbetalinger som projektbidrag.

Alle GtU-støttede aktiviteter i Amataltal-zonen udført i årene 1996-98 var finansieret fra andre end Danida. Det gjaldt de første dyr, der blev købt, de første brøndrenoveringer samt den første indhegning. Støtten fra andre givere er fortsat, efter at Danida er kommet ind i billedet, bl.a. finansierer tips- og lottomidlerne renoveringer af brønde.

Tipsmiddelpengene i 1998 blev anvendt til indkøb af en dieseldrevet kornkværn. For ca. 50 øre i danske penge kan kvinderne i Amataltal få en stor skål hirse malet til mel, så de slipper for det møjsommelige arbejde med at støde med morterne. Dette har betydet, at flere af kvinderne har fået tid til at fremstille kunsthåndværk, og flere af pigerne er kommet i skole.

En del af det beløb, tipsmidlerne bevilgede i 2002, gik til opførelsen af et slagtehus i Amataltal. Dette hus blev opført på initiativ af de mennesker af hausa-folket, som bor og handler langs den asfalterede vej gennem Amataltal og In-Jighrane. Et slagtehus giver mulighed for en mere hygiejnisk behandling af det kød, som hausaerne sælger, ikke mindst til de turister, handelsfolk og funktionærer m.fl., som gør ophold i landsbyen på vej til eller fra Agadez. Den generelle økonomiske fremgang i kraft af projektaktiviteter har tydeligvis en afsmittende virkning på hausaerne, idet de lokale får råd til at lægge flere indkøb hos hausaerne; men slagtehuset er det eneste tiltag, der på mere direkte vis henvender sig til de ca. 4 pct. hausaer, der bor i Amataltal-zonen.

En aktivitet af mindre omfang, som hverken inddrager tipsmidlerne eller private fonde, er indsamling og afsendelse af brugte briller. De sendes ofte sammen med dyremedicin eller sammne med skriveredskaber mv. til brug ved undervisningen. Der fores omkring medicinen og brillerne med brugt tøj fra GtU-medlemmers private hjem. Der bruges kun tøj, som mennesker i Amataltal kan have glæde af, efter at formålet med at emballere brillerne og medicinen er opfyldt.

Enkelte tykke trøjer og frakker har reddet liv, eftersom de er givet til fattige familier, som har svært ved at få råd til tøj. Hvert år dør 10-15 mennesker, herunder børn, som følge af kulde, når frostgrader forekommer i nætterne fra november til februar; men en del af tøjet fra GtU har forsynet de allerfattigste, så antallet af kuldedødsfald er gået ned.

Vend tilbage til introduktionen til La Coopérative d'Amataltal