amataltal_tessalit_tur

Amataltal - Tessalit tur/retur

- af Ama Mohamed og Ghabdouane Mohamed
- oversat af Birgit Vanghaug
- fodnoter, forord og forkortelse af Jørgen Olsen.
Der lå en gang en gipsfabrik i Tessalit, som er en oaselandsby i Mali, beliggende i Sahara-ørkenen 540 km nord for Gao ved Niger-floden og 150 km syd for grænsen til Algeriet. Der bor ca. 6.000 mennesker i Tessalit, når der bor flest - alligevel er byen den næststørste i provinsen Kidal, efter Kidal by 250 km mod sydøst. Kidal-provinsen blev udskilt fra Gao-provinsen i forbindelse med fredsprocessen midt i 1990'erne efter en voldelig konflikt i det nordlige Mali mellem på den ene side tuaregiske folk og organisationer og på den anden side de malisiske myndigheder og andre folkeslag i området.

Veteraner blandt Projekt & Kulturs læsere vil erindre, at det var denne konflikt, der stoppede et udviklingsprojekt omkring gipsfabrikken i Tessalit. Denne fabrik var baseret på forekomster af gipssten ca. midtvejs mellem landsbyen og den algeriske grænse. Indtil konflikten startede i år 1990, havde befolkningen i landsbyen næret forhåbninger om, at det var gipsen, der skulle forbedre deres levevilkår. To europæiske organisationer havde følt og håbet med Tessalits befolkning, dels Terre fra Belgien, som skaffede langt hovedparten af midlerne og sendte frivillige til landsbyen, dels Genvej til Udvikling (GtU), hvis grundlæggelse for en stor del var baseret på Terres ideer og erfaringer.

Både Terre og GtU blev ved med at interessere sig for Tessalit, bl.a. udgav Terre i 2006 et særnummer af sit blad, hvor både fortiden og ikke mindst nutiden i det nordlige Mali blev behandlet. De fleste af artiklerne fra dette blad er gengivet på dansk i Projekt & Kultur nr. 89 og 90. Disse artikler kan ses på nettet på www.gtu.dk > Tidsskriftet Projekt & Kultur > Rundt i Vestafrika > Tema om Mali.

Fra 1995 kom GtU som bekendt til at samarbejde med Kooperativet i Amataltal, et område i den nordlige del af Sahel-bæltet i Niger, hvor befolkningens flertal er tuaregisk, som det er tilfældet i Tessalit. Måske kunne de to befolkninger og deres organisationer have udbytte af at mødes?

På de følgende sider gengives rejsen, som den blev oplevet af delegationen fra Amataltal. Der er dog forkortet ganske betydeligt, for at der kunne blive plads til billederne. Den uforkortede rejseberetning - på dansk eller fransk - kan fås tilsendt pr. brev eller pr. mail.

----------------

Efter invitation fra foreningerne Assador og Assaghsal i Tessalit gennemførte Kooperativet i Amataltal (CA) en rejse i februar og marts 2007 med henblik på at diskutere med de nævnte foreninger og skabe et lille Syd-Syd-samarbejde. Delegationen fra Amataltal bestod af Ghabdouane Mohamed (generalsekretær for kooperativet), Ama Mohamed (ansat som bogholder), Rousmane Karia (gartner fra In-Jighrane), fru Zeïnabou Mohamed (gartner fra Tabhaot ved In-Jighrane), Effaret Ouraha (gartner fra Amataltal) og Amoumoune Malik (chauffør).

Landskabet mellem Gao og Tessalit er pragtfuldt på trods af vejens ufremkommelighed. Efter et kort ophold i Adialhoc 90 km før Tessalit for at drikke en kop te og hilse på Assadors formand, der deltog i et seminar i denne landsby, fortsatte vi til Tessalit.

Her startede besøgene om morgenen den 27. februar med kvindeorganisationen Assaghsal, dannet i 1993. Assaghsal har 44 medlemmer, hvoraf 17 arbejder med gartneri, og resten beskæftiger sig med kunsthåndværk såsom vævning, læderarbejde og farvning samt med småhandel.

To kvinder fra Assaghsal ved væven
(foto: Ama Mohamed)

Deres eneste afsætning er til turisterne og sjældne bestillinger fra Bamako, Gao eller Kidal. Dog har Assaghsal lige som Assador en partner i nord, foreningen Autre Terre(1). Siden 1999 har kvinderne fra Assaghsal draget fordel af mikrolån, som giver hver mulighed for at låne 150.000 CFA(2) , der skal betales tilbage fra fjerde måned med 5 pct. i rente. For hvert lån, der bliver indfriet, får 30 andre kvinder mulighed for den samme proces; med disse lån bliver kvindernes kapacitet styrket. Denne praksis ligner meget den i Amataltal.

For at få genopbygget dyrebestanden bliver tre mælkeydende geder fordelt pr. familie, så børnene kan få mælk, og haverne kan få gødning.

Iflg. kvinderne fra Assaghsal er et lignende forsøg før blevet afprøvet med 30 geder; men det gik i sig selv. Under vejledning af en specialist fra Zankaî Aljana(3) eksperimenterer kvinderne nu med spirulina (nærende alger med 70 pct. protein). De problemer, som medlemmerne fra Assaghsal især har peget på, handler om manglen på afsætningsmuligheder og manglen på økonomisk støtte. Mikrokreditkassen stiler efter at blive til en landsbysparekasse, som ville kunne omfatte langt flere personer.

Efter udvekslingsmødet med Assaghsal blev delegationen ført af Alious (Assadors generalsekretær, som var fulgt med fra Gao) og Mouneissa Doubia, den kvindelige præsident for Assaghsal, hen til de virkeliggjorte projekter. Vi så et havebrugsområde på 1 hektar, der blev dyrket af 17 meget engagerede kvinder fra Assaghsal, som længe og indgående forklarede deres organisering.

Vi besøgte ligeledes havebrug, hvor mænd fra Assador arbejdede. Nogle små dæmninger var bygget ved Tessalits flodseng, og vi så Tessalits gipsfabrik, der ligger i ruiner.

Om eftermiddagen den 27. lod Alious os besøge Assador og byens oplagringsdepot. Dette depot anvendes til flere ting, både til lagerplads for reservedele til motorpumperne til vanding af havebrugene, til korn og til flaskegas etc.

Opmagasineringen er med til at regulere markedspriserne og beskytter derved beboerne mod handelsspekulanter. Lageret er finansieret af Autre Terre og rummer en overflod af alskens proviant: ris, hirse, mælk, olie, salt og hvede. Generelt fik man indtryk af, at havebrugene var forsynet med motorpumper til brøndene, og brønddybden overskrider ikke 5 m. - i modsætning til Kooperativet i Amataltal's havebrønde, der har en dybde på 30 til 54 m, alt efter beliggenheden.

Havebrug i Tessalit
(foto: Ama Mohamed)

Fra Tessalit rejste vi sammen med Alious til Tacharane 20 km fra Gao ad vejen til Niamey, hvor Alious skulle vise os Zankaî Aljana's havebrug, som har de samme særegenheder som havebrugene i Tessalit, idet de udnytter samme teknikker og har samme partnerskab, nemlig Autre Terre. I denne sammenhæng besøgte Kooperativet i Amataltal også gården, hvor man producerer spirulina, og udførlige forklaringer blev givet om produktionsmåden og fordelene ved anvendelsen af denne alge.

Her følger nogle tilføjelser til rapporten fra rejsen til Tessalit og Tacharane:

Kooperativet i Amataltal (CA) redegjorde for alle de projekter, der er blevet virkeliggjort i Amataltal-zonen siden 1995 og støttet af GtU, idet CA udfører arbejdet og sørger for indkøb af det budgetterede udstyr. Folk fra Assador-foreningen og kvinderne i Assaghsal var begejstrede over alt, hvad CA forklarede for dem.

Der er mange detaljer i alt det, der blev sagt, det vender vi tilbage til. Men det, der er vigtigt at huske, er følgende:
1) Målene for CA og for de to partnere i Mali er de samme.
2) Måden at opfatte udvikling på er den samme.
3) Omgivelserne favoriserer Tessalit meget i sammenligning med Amataltal-zonen(4).

Havebrug i Tessalit med mur omkring og med bassin og vandkande
(foto: Ama Mohamed)

4) Naturen i de to områder er ikke den samme. Man kan sammenligne Tessalit med Timia i det nordlige Niger. Begge er oaser. Begge er klemt inde mellem to majestætiske bjergkæder, og begge landsbyer med omegn er beboet af tuareger.

5) Tadrast- eller Tadressområdet, hvor Amataltal-zonen ligger, er meget handicappet ved den sjældne forekomst af vandressourcer på grund af grundvandsspejlet, der ligger på 10 m's dybde i Marandet og 56 m i Amataltal. I Tessalit ligger dybden på vandspejlet fra 1 - 3 m. Hvordan ville det så være muligt at drive projekter her?

I Tacharane, hvor Zankaî Aljana(5) ligger, benytter folk flodvandet, og når floden trækker sig tilbage, tager de vand fra grundvandet, som kun ligger i 2 m's dybde. De folk er forkælede fra naturens side.

Hvis CA havde kunnet drage fordel af et så favorabelt miljø, kunne det have udrettet underværker.

Alligevel er CA's produktion af grøntsager - på trods af de enorme vanskeligheder, der er med vandingssystemet - i høj grad tilfredsstillende.

Vi forestiller os, at vi måske en gang kunne få besøg af folk fra Tessalit eller Tacharane, som kunne hjælpe os med at gøre vores vandingssystem mere effektivt, f. eks. gennem dråbevanding.

Udvekslinger:

Disse har været meget nyttige for Syd-Syd-partnerne; vi betragter vores venner og brødre i Mali som partnere. Vi har lært meget sammen med dem, lige som de har lært af det, som har fungeret hos os. Her har vi f. eks. set: kunsthåndværk, mikrolån, haveindhegning med mure af lersten i stedet for det kostbare trådnet, som vi har købt.

Og vi har set kompostgrøfter og deres system med motorpumper, trisse- og taljeværk, tørring af produkter som f. eks. tomater, konservering af løg etc.

Endvidere vandoverrisling af enhver art. Spirulina-algen og dens rigdom på vitaminer. Vi har set, hvordan vores venner i Mali forener kvægdrift med havebrug, og hvordan de er blevet selvforsynende med bestemte produkter. De har også deltaget i flere salgsmesser såvel i Mali som udenfor.

Repræsentanter for Amataltal og Tessalit samlet med Adrar-bjerge i baggrunden
(foto: Assador)

Antallet:

Antallet af medlemmer af de to foreninger i Tessalit, Assaghsal og Assador, er meget mindre end i CA, som dækker Amataltal-zonen.

De har draget fordel af en mangesidig hjælp. Vi ønsker dette for CA eller CA/Taghilt for at kunne fortsætte de tiltag, der er begyndt i de forskellige faser, måske med andre partnere, specielt Emmaus International.

Landskabet:

Landskabet i Mali ligner meget landskabet i det sydlige Niger (ved flodbredden) og i det nordlige (bjerge, sletter, plateauer, bakker). De zoner vi kørte igennem efter grænsen var simpelt hen vidunderlige, det samme var befolkningen.

Fra den nigeriske grænse ved Labézanga til Tessalit så vi kun det som vi kender så godt: huse af ler, tuaregiske telte i læder eller flettede måtter, store kvæghjorde ved flodbredden, flokke af kameler og får mod nord på vejen til Tessalit, sletter og flade strækninger, som strækker sig så langt øjet rækker og et barsk og brændende klima.

Vi drog vestom i forhold til Kidal og Boughessa, berømte lokaliteter i den tuaregiske oprørshistorie.

Vi måtte konstatere, at tuaregerne i Mali er meget mere emanciperede og frie i deres regioner end vi i Niger. Det er tankevækkende og værd at diskutere.

Bitre konstateringer:

Det er trist, at gipsfabrikken i Tessalit ligger i ruiner. En stor skam, at en skat af så stor nytteværdi er endt på den måde.

Tilfredshed:

Til trods for dette var alle deltagerne i delegationen enige om, at det havde været en fantastisk rejse, der burde gøres om, så snart lejlighed byder sig.

Ruinerne af gipsfabrikken
(foto: Ghabdouane Mohamed)

*******************

Noter:

1:	Autre Terre er en relativ ny betegnelse for den del af Terres arbejde, der foregår uden for Europa.
2:	ca. 1.700 kr.
3:	fra Tacharane, jf. oplysningerne senere i artiklen.
4:	Hermed menes primært, at Tessalit har sin flodseng, som bevirker, at der er kort afstand til vand hele året.
5:	Zanakî Aljana er enforening, hvis navn er på sonraysproget og betyder "Børnenes Paradis. Foreningens aktiviteter i Tacharane er beskrevet på side 13 i Projekt & Kultur nr. 89, december 2006.

Amoumoune Malik og Zeïnabou Mohamed smager på Tessalits gulerødder
(foto: Ama Mohamed)

Luk vinduet